Når I har stiftet en fællesejet virksomhed, går driften af selve virksomheden i gang. Her skal I skelne mellem driften af selve bygningen og driften af den fællesejede virksomhed.

Drift og langsigtet udvikling af virksomheden

Virksomhedens formål er centreret om de længere udviklingsperspektiver for jeres lokalområde og handler ikke kun på de(n) bygning(er) virksomheden ejer.

I skal derfor tænke på driften af virksomheden. Det betyder f.eks. afholdelse af bestyrelsesmøder med fokus på virksomhedens strategi, udvikling og økonomi. Og så skal I sørge for at fastholde fællesskabet mellem virksomheden og lokalsamfundet i centrum af virksomheden.

Ved at udarbejde et årshjul for driften af virksomheden kan I arbejde med de langsigtede perspektiver. I får fokus på både bestyrelsesmøder og lagt en plan for den løbende involvering af lokalsamfundet i virksomhedens drift.

Tænk over…

  • Hvilke aktiviteter kan virksomheden afholde, hvor fællesskabet i lokalområdet styrkes?
  • Hvor er der er mulighed for at mobilisere flere andels- eller anpartshavere eller bidragsydere/donationer?
  • Hvilke rammer skal der være for bestyrelsesmøderne i virksomheden?
  • Hvilke fremtidige fremtidsperspektiver har I for virksomheden?
  • Er der en ny bygning, der kunne være interessant at arbejde med?

 

Årshjul for virksomheden

 

Bygningsdrift

Rammerne for bygningsdriften har fokus på

  • hvordan fællesskabet i bygningen kan udfolde sig
  • på selve vedligeholdelsen af bygningen.

Få de juridisk bindende ting på plads

Der vil være en relation mellem lejere og virksomheden som udlejer. Det er vigtigt den relation har nogle juridiske bindende ramme. Derfor skal der f.eks. udarbejdes husreglement og huslejekontrakter. I skal også finde ud af det praktiske om, hvad og hvordan lejerne betaler leje for deres bolig eller erhvervslokaler.

Involvering giver medejerskab

Husreglementet har især betydning for fællesskabet i bygningen, dvs. de lejere der bor og bruger bygningen. Det vil være en god idé at reglementet er klar når de første lejere flytter ind.

Samtidig vil det understøttelse forståelsen af – og give lejerne mulighed for at sætte deres ord på – fællesskabet at tage et kig på udviklingen sammen. F.eks. er det en god idé at lejerne og virksomhedens bestyrelse sammen laver en revidering af husreglementet efter et stykke tid.

Der skal også ligge regler for bygningsvedligeholdelsen. Lejerne skal vide, hvad der er deres opgaver når noget går i stykker. Må de eksempelvis godt selv ringe efter en blikkenslager?

Et godt redskab er at lave et årshjul ifht. bygningsvedligehold.

På et årshjul sætter I alle de aktiviteter, der har fokus på vedligehold af bygningen og udenomsarealer (feks. forårsmaling af stakit eller havearbejde). Lav listen i fællesskab og saml også die aktiviteter, der har fokus på fællesskabet i bygningen og fællesskabet mellem bygningen, virksomheden og lokalsamfundet.

Tænk over

  • Det vil være en god ide at gøre brug af juridisk bistand til udarbejdelse eller gennemgang af huslejekontrakten, så I sikrer at I overholder lejeloven.
  • Skal der til en eller flere boliger/erhvervslokaler være knyttet en driftforpligtelse til? I ’Levende Landsbyer 4534 aps’ er den mindste lejlighed tænkt som lejligheden til en studerende eller lærling. Derfor er huslejen lav og lejeren forpligtet til at stå for græsslåning, snerydning og lignende.
  • At husreglementet sætter rammerne for fællesskabet i bygningen. En revidering er en god anledning til at sætte ord på fællesskabet, hvad der virker og hvad der kan fungere bedre.
  • Lav listen over aktiviteter til årshjulet i fællesskab.

 

Årshjul for bygningen