Brug tid på at gå i dybden med de mange forskellige aspekter, der er omkring organisationsform, før I stifter jeres virksomhed. Det er vigtigt at komme godt rundt om alle aspekterne. Det første I skal gøre er at drøfte hvilken organisationsform, der vil passe bedst til den ide og det formål I har med jeres virksomhed.

Hvis I vil have et overblik for alle de mulige organisationsformer, der er, kan I starte med at læse i bilaget fra Tanvig 2016 m.fl. I kan også søge mere viden hos Erhvervsstyrelsen.

Hvilken organisationsform I vælger, bør i første omgang afhænge af dels hvordan I ser fællesskabet som det bærende element, dels af hvilke midler I har til rådighed. I skal også være opmærksomme på, at der generelt er en den største fortrolighed med stiftelse af anpartsselskaber. Når der i guiden står ’virksomheden’ gælder det også fonde, med mindre andet er angivet.

De andre aspekter vedrørende organiseringen er:

  • Hvem skal være i ejerkredsen?
  • Hvilke roller og ansvar, der knytter sig til den valgte organisationsform
  • Skal der være mulighed for medlemskab? Herunder medlemsvilkår og et eventuelt kontingent

Valg af organisationsform

Men tilbage til organisationsform. Der eksisterer en lang række organisationsformer, men med afsæt i viden og erfaringer fra projektet og caseområderne, anbefaler denne guide, at I vælger mellem disse 3 organisationsformer:

Andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A)

Lovgivning: Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LEV)

Erhvervsstyrelsens vejledning

Fællesskabet som basis:  Andelsselskaber (a.m.b.a.) er virksomheder, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. I et andelsselskab har alle andelshavere én stemme, det vil sige, at der udøves én person, én stemme – uanset størrelsen på den enkelte andelshavers økonomiske involvering i virksomheden. Eksempelvis uanset forskelle på beløbsstørrelsen, som andelshaverne har indskudt i selskabet.  Andelsselskabsformen er den organisationsform, hvor de kooperative principper er iboende. Blandt andet derfor er andelsselskabets grundlæggende struktur demokratisk, og derfor betragtes ejerkredsen i et andelsselskab som hjertet af virksomheden. Også derfor er generalforsamlingen den øverste styringsorgan. Det er bestyrelsesformandens ansvar at være opmærksom på andelshavernes ønsker og krav til andelsselskabets virke og dets fremtid. Det er andelshaverne repræsenteret ved bestyrelsen, der ansætter fx en administrerende direktør til at varetage den daglige drift og udvikling af selskabet på deres vegne.

Registrering: Andelsselskaber (a.m.b.a.) skal anmeldes til og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som betingelse for opnåelse af eksistens som juridisk person. Ved anmeldelsen påser styrelsen, at Amba’et har en form for kooperativt sigte. ’Det kooperative sigte’ betyder for det første, at der til andelsselskaber er et krav om samhandel mellem andelshaverne og andelsselskabet. Eksempelvis kan der i andelsselskabets vedtægter være krav om, at man skal være andelsshaver for at kunne leje en bolig i en af selskabets ejendomme (læs mere under ’opmærksomhedspunkter’ nedenfor). For det andet vil det sige,  at der skal være en vis, principielt vekslende, antal andelshavere. Den enkelte andelshaver skal kunne sælge sin andel samtidigt med at andre løbende skal kunne optages og købe andele i andelsselskabet. Se også nedenstående

Indskudskapital: Der er ikke formelle krav til kapitalen i en andelsvirksomhed. Der kan således stiftes et andelsselskab uden indskud af kapital fra medlemmerne. Det normale vil være, at medlemmerne hver indskyder et fast beløb til helt eller delvis finansiering af virksomhedens kapitalbehov, såkaldt andelskapital, der vil være den faste kapital i virksomheden. 

Vekslende deltagerantal: I andelsselskaber skal der være mulighed for et vekslende deltagerantal. Kravet for vekslende deltagerantal opfyldes ved, at der i vedtægterne fastsættes dels objektive, dels overordnede kvalitative optagelseskriterier i tilknytning til formålsbestemmelsen. Disse optagelseskriterier skal afgrænse rammer, der danner afsæt for et samlet sagligt, individuelt og konkret skøn, evt. suppleret med mere detaljerede retningslinjer vedtaget af generalforsamlingen og ledelsen, som er tilgængelige for alle medlemmer. Det bliver herved tydeligt, hvilke kriterier der er for at blive optaget som medlem.

Organisering: Andelsselskabets øverste ledelse er generalforsamlingen. Generalforsamlingen udpeger en bestyrelse til at forestå den overordnede ledelse og bemyndige denne til eventuelt at ansætte en direktion, der kan varetage den daglige ledelse. Til forskel fra et anpartsselskab (ApS) er det en betingelse for et selskab med begrænset hæftelse som et a,m.b.a. at der altid mindst er to “aktive” deltagere. Det vil sige to deltagere, der har en samhandel med hinanden. 

Beskatning:  Beskattes efter selskabsskatteloven enten som andelsselskab eller almindelig selskab.

Opmærksomhedspunkter ved udarbejdelse af vedtægter til virksomheder med begrænset ansvar: Et andelsselskab (a.m.b.a.) er et selskab, hvis formål er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller lignende. Andelsformålet kommer til udtryk flere steder i selskabets vedtægter, fx i formålsbestemmelsen og i bestemmelserne om deltageroptagelse, leveringsret eller –pligt eller aftagerret og –pligt, samt udmeldelse. Andelsselskabets formålsbestemmelse er ikke alene udtryk for andelsformålet, men beskriver også andelsselskabets forretningsmæssige aktiviteter.

Det er her væsentligt, at vedtægten er formuleret, så det fremgår, at virksomheden opfylder andelsformålet. Særligt for denne selskabsform er, at selskabet skal leve op til nogle helt særlige krav (andelsformålet), herunder at andelshaverne skal fremme selskabets interesser ved at fremme selskabets erhvervsdrift som aftagere, leverandørerne el. lign (dvs. kravet om samhandel).

Ved erhvervsdrift forstås fx handel, håndværk, industri, landbrug og gartneri, salg eller udlejning af fast ejendom eller andre formuegoder, service og tjenesteydelsesvirksomhed samt virksomhed, der drives i koncernforhold. Indkøbs,- salgs,- og produktionsforeninger eller -sammenslutninger mv. er også omfattet, uanset at der udelukkende handles med medlemmerne. Det er med andre ord tale en selskabsform, hvor selskabet skal have til formål at handle med sine ejere. Selskabet kan selvfølgeligt også handle med ikke-ejere, som eksempelvis COOP, der også lader personer, der ikke er medlemmer, handle i deres butikker.

Om virksomhedens erhvervsdrift fremmer deltagernes økonomiske interesser (kravet som samhandel) kan udledes af såvel vedtægterne som af de reelle forhold i virksomheden. Deltagernes økonomiske interesser kan fremmes ved løbende økonomiske fordele som virksomhedens sædvanlige overskudsdeling, bonus, rabat mv. til deltagerne. Fremme af deltagernes økonomiske interesser kan derudover ske indirekte ved eksempelvis stordriftsfordele ved indkøb, distribution af ydelser, fællesadministration eller lignende.

Selskabets afkast skal enten fordeles blandt andelsejerne i forhold til deres andel i omsætningen, eller forblive indestående i selskabet. Endvidere kan de økonomiske fordele bestå i udlodning af virksomhedens nettoformue ved opløsning mv. Hvis formålet med a.m.b.a’et er at skabe liv i bygninger, kunne et eksempel på en a.m.b.a. være, at andelshaverne i et andelsselskab fx Fællesskab a.m.b.a. i fællesskab ejer et hus til udlejning til boliger og erhvervslokaler. Tegning skal ændres & tegnes af B+L

 

Andelsejerne handler med hinanden og samtlige transaktioner bliver administreret gennem a.m.b.a.’et, således at afkastet forbliver i selskabet og eventuelt fordeles som dividende blandt deltagerne. 

Erhvervsdrivende Fond

Lovgivning: LOV nr 712 af 25/06/2014

Erhvervsstyrelsens vejledning

Fællesskabet som basis: Særligt for fonde gælder, at fonde og selvejende institutioner er underlagt særlige offentlige tilsynsmyndigheder og regler om regnskab, revision og aflønning. Desuden at formuen definitivt er udskilt fra stifterne. Dvs., at et grundlæggende træk ved fonde er, at stifteren definitivt skal have givet den indskudte kapital fra sig. Stifterne råder ikke over kapitalen. Vælger en ejerkreds fx at ændre en a.m.b.a. eller en ApS til en fond, vil fonden ikke kunne gøres til genstand for deling, salg eller uoverensstemmelser mellem (andels)ejere. Fonden sikrer således stabilitet over tid, og at beslutninger ikke kan omgøres i fremtiden. Det er også et krav til en fond, at ledelsen skal være uafhængig af stiftere og nærtstående. Det skaber stabilitet og kontinuitet i ledelsesforhold, der kan forbindes med fonden, idet fonden ikke har en ekstern ejerkreds, der kan stille krav til virksomheden eller sælge den. Det formål, der er nedskrevet i fondens fundats ligger med andre ord fast og fondens formue skal bruges på at fremme dette formål. Der kan ikke ændres i en fonds fundats, som eksempelvis en generalforsamling i et a.m.b.a kan.

Registrering: Erhvervsdrivende fonde skal anmeldes til og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som betingelse for opnåelse af eksistens som juridisk person. Jævnfør vejledning fra Erhvervsstyrelsen.

Indskudskapital: Stiftelse af en erhvervsdrivende fond kræver en minimumskapital på 300.000 kr.

Hæftelse: Når formalia om fonden er opfyldt, hæfter kun fondens formue for dens forpligtelser.

Beskatning:  Beskattes særskilt.

Opmærksomhedspunkter: En fond er som udgangspunkt erhvervsdrivende, hvis den producerer varer, yder tjenesteydelser, sælger eller udlejer fast ejendom, ejer eller har bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed. Erhvervsdrivende fonde har et krav om, at der skal være en bestyrelse. Direktion er ikke lovpligtig, og fonden kan i stedet ledes af en administrator eller tilsvarende. Bestyrelsens udpegningsmåde reguleres i vedtægterne. Fondsbestyrelsen uanset eventuel modstående vedtægtsbestemmelse kan ikke gennemføre vedtægtsændringer uden fondsmyndighedens og Justitsministeriets tiltrædelse. Det samme gælder ekstraordinære dispositioner, der vil kunne bringe opfyldelsen af fondens formål i fare, skal forhåndsgodkendes hos fondsmyndigheden. Tilnærmelsesvis lige så god sikkerhed kan dog opnås ved at fastsætte bindende bestemmelser i stiftelsesdokumenter og vedtægter for fx A.m.b.a. om anvendelse af overskud og likvidationsprovenu, samt regnskabs- og revisionskrav m.v., som ikke kan ændres eller kun med godkendelse af bestemte myndigheder

Anpartsselskaber ApS

Lovgivning: Selskabsloven

Erhvervsstyrelsens vejledning

Fællesskabet som basis: Selskabskapitalen indskydes af kapitalejerne, der til gengæld får kapitalandele (anparter) i selskabet. Selskabskapitalens størrelse skal fremgå af selskabets vedtægter, og skal registreres i Erhvervsstyrelsen. Man kan i vedtægterne indarbejde det kooperative princip om én person – én stemme og således ikke lade anpartsindskuddenes størrelse være bestemmende for indflydelsen i selskabet.

Organisering: Generalforsamlingen er som udgangspunkt den styrende organ, men hvis anpartshaverne er enige, eller hvis vedtægterne bestemmer det, kan de træffe en anden beslutning, fx et anpartshavermøde. Også ledelsen kan udformes efter konkret behov, idet der kan være enten bestyrelse, direktion eller både bestyrelse og direktion. Hvis anpartsselskabet har en sådan størrelse, at medarbejderne har krav på og ønsker bestyrelsesrepræsentation, skal der dog være en bestyrelse.

Registrering: Anpartsselskaber (ApS’er) oprettes ved et stiftelsesdokument kombineret med et sæt vedtægter. Vedtægternes og stiftelsesdokumentets indhold kan være yderst enkle. Anpartsselskaber skal anmeldes til og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som betingelse for opnåelse af eksistens som juridisk person.

Indskudskapital: 40.000 kr. En kapitalejers indskud konverteres til anparter. Anparter kan ikke, i modsætning til aktier, udbydes til offentligheden.

Beskatning: Selskabet beskattes særskilt. Udlodning beskattes hos modtageren.

Hæftelse: Et anpartsselskab hæfter alene med sin egenkapital. Det er således et grundtræk ved anpartsselskaber, at anpartshaverne ikke hæfter for selskabets forpligtelser. I anpartsselskabet er der en udstrakt frihed til at udforme selskabets indre retsforhold efter konkrete ønsker og behov.  

Ovenstående er en kort introduktion til de 3 organisationsformer, guiden anbefaler I arbejdere videre ud fra. Brug dem til jeres første indledende drøftelser omkring valg af organisationsform. Når I har drøftet det eller er kommet frem til 1-2 mulige organisationsformer, anbefales det, at I får juridisk rådgivning. Der kan rejse sig mange spørgsmål, da de økonomiske og juridiske fordele ofte kommer med tilsvarende begrænsninger. Overvej om der er en lokal jurist eller advokat, der kan give jer denne rådgivning eller køb jer til rådgivningen.  

Hvad de gjorde i Levende Landsbyer 4534 ApS?

Levende Landsbyer 4534 er et anpartselskab I projektets caseområde i Hørve-området, var det et anpartsselskab, der blev stiftet. Der blev brugt tid på at drøfte hvorvidt det skulle være et andels- eller et anpartsselskab, der skulle stiftes. Opstartsgruppen ville arbejde ud fra de kooperative principper men var samtidigt usikre på, hvorvidt deres selskab ville kunne opfylde kravet om samhandel, der er i et a.m.b.a., samtidigt med at flere havde et vist kendskab til anpartsselskabsformen i forvejen. Løsningen for dem blev, at selskabet Levende Landsbyer 4534 aps blev et anpartsselskab, og at de i vedtægterne indarbejdede de kooperative principper, særligt det om én person – en stemme.

Det betyder, at selvom en anpartshaver eksempelvis har indskudt 20.000 kr i selskabet og en anden 1000 kroner, har begge samme antal stemmer: Nemlig 1. Samtidigt har opstartsgruppen i vedtægterne indarbejdet, at bestyrelsen skal godkende overdragelse af andele samt at der er en begrænsning på værdisættelsen af disse. Idet Levende landsbyer 4534 aps er et anpartsselskab gælder det, at selskabet som en juridisk enhed alene hæfter med sin egenkapital. Det betyder, at anpartshaverne ikke hæfter for selskabets forpligtelser.

Læs vedtægterne for Levende Landsbyer 4534 aps

Næste skridt: Udarbejdelse af vedtægter eller fundats

Når I har fundet ud af hvilken organisationsform, I vil anvende, er jeres næste skridt at udarbejde vedtægter eller fundats. Her er det vigtigt at I vender tilbage til disse tre spørgsmål, hvis I ikke har fået dem drøftet (færdigt), da I valgte organisationsform:

  • Hvem skal være i ejerkredsen?
  • Hvilke roller og ansvar, der knytter sig til den valgte organisationsform
  • Skal der være mulighed for medlemskab? Herunder medlemsvilkår og eventuelt kontingent

  Derefter anbefaler guiden, at I ved udarbejdelsen af vedtægter eller fundats:

  • Bruger tid på at drøfte formålet med selskabet: Hvad er det grundlæggende I vil opnå med selskabet? Hvilke perspektiver i fremtiden ser I?
  • Drøfter hvordan vil I sikre jer i fremtiden – om 3 år eller 10 år? Eller vil I kunne overdrage selskabet til kommende generationer?
  • Drøfter hvordan et overskud skal håndteres. Hvordan og hvor meget skal gå til videre udvikling af selskabet og lokalområdet?
  • Tager en drøftelse af på hvilken måde baserer selskabet sig på de kooperative principper? Drøft principperne og tydeliggør eventuelt hvordan I vil arbejde med dem
  • Har for øje at gennemsigtighed og tillid er afgørende parametre, når selskabet er fællesejet. Vurder hvordan dette i selskabets vedtæger bedst muligt kan sikres
  • Drøfter hvilke konkrete aktiviteter I kan arrangere for at sikre gennemsigtigheden og tilliden i lokalområdet. Er det fællesspisninger med information om ide og organiseringen?
  • Drøfter hvordan selskabet skal drives: Hvilke roller skal bestyrelse, direktion, andels-eller anpartshavere, medlemmer have? Hvilke ansvarsområder skal knyttes til de enkelte roller, samt hvilken beslutningskompetence, der er knyttet til hvilken rolle. Det vil have stor værdi, når selskabet er stiftet og i drift, at I indledningsvist har haft denne drøftelse af selskabets spilleregler. Det vil også bidrage til jeres refleksioner om gennemsigtighed og tillid.
  • Der kan være en fordel i at opstartsgruppen også er den første bestyrelse ifht. at fastholde kontinuiteten i det første stykke tid. Derefter vil det være godt at skifte ud i bestyrelsen, da det sikrer dels at bestyrelsen ikke bliver ’lukket’ om sig selv, dels at flere mennesker involveres i selskabets organisatoriske drift. Det vil styrke fællesskabet og demokratiet omkring selskabet eller fonden.
  • I kan også overveje mulighederne for at få flere med i bestyrelsen og derved have flere kompetencer. Det kan eksempelvis være en god ide at have en håndværker, jurist, arkitekt entreprenør eller lignende med i bestyrelsen.
  • Husk dog, at bestyrelsen er bestyrelse for selskabet eller fonden og netop ikke skal være byggeudvalg på de kommende byggeprojekter.

I skal huske at vedtægterne regulerer de interne forhold i jeres selskab. Vedtægterne er derfor et værktøj til blandt andet at løse konflikter i selskabet. Husk at tage god tid, når I skriver og gennemgør vedtægterne. Det anbefales, at vedtægterne bliver gennemgået hvert år, så I sikrer jer, at de er helt opdaterede og dermed tjener jer og jeres formål bedst muligt.

Når vedtægter/fundats og derved roller og ansvar omkring selskabets drift er udarbejdet, er tiden inde til at brede jeres tanker og ideer ud til lokalområdet. Det kan være en god ide at gøre det i regi af en stiftende generalforsamling, hvis I stifter et andels- eller anpartsselskab eller informationsmøde ved fondsstiftelse.

I bør dog overveje en anden proces, såfremt I også er i dialog omkring køb af bygning. Processen kunne være: Stiftelse af virksomheden eller fonden, hvis muligt få udarbejdet en betinget købsaftale og derefter offentliggøre stiftelsen af virksomheden og den brede involvering af lokalområdet.

Grunden til denne proces er, at en interesse i bygningen kan give anledning til prisspekulation. Når I har afholdt den stiftende generalforsamling, skal I indsende stiftelsesdokumenter til Erhvervsstyrelsen. Hvis jeres vedtægter ikke godkendes af Erhvervsstyrelsen ved første indsendelse, er det en god ide at ringe til Erhvervsstyrelsen efterfølgende og få spurgt ind til grunden. Ofte kan der være tale om mindre fejl eller behov for tydeliggørelse, der nemt kan rettes til. Det skal understreges her, at det ikke nødvendigvis betyder, at jeres grundide med selskabet er forkert eller at I har valgt en forkert organisationsform set ifht. virksomhedens formål. Det kan feks. blot være, at I har overskredet datoen for indsendelse af vedtægterne.

Overvejelser lidt ude i fremtiden

Der er 2 forhold vi vil pege på:

  1. Muligheden for at tilknytte en almennyttig forening
  2. Muligheden for at etablere et holdingselskab
Frivillig forening

En frivillig almennyttig forening kan nyttes til selskabet. Foreningen kan også være medejer af andels- eller anpartsselskabet ved at købe en andel eller anpart. Det vil give mulighed for at foreningen kan søge fonds- og puljemidler, som et selskab ikke kan komme i betragtning til.

Desuden giver det en god organisatorisk ramme omkring frivillige bidrag til selskabet, som feks. at slå græsset, snerydning eller maling af stakit mm. Derved adskiller man også frivilligt arbejde, der foregå i regi af foreningen og betalt arbejde (feks. større håndværkerarbejder og lign.), der foregår i regi af selskabet.

Man har således to særskilte juridiske organisationer med nærmere aftalt samarbejde, hvor foreningen er rammen om de såkaldt “ideelle”, “almennyttige” eller ”alment velgørende” formål, og hvor et andels-, anpartsselskab eller en fond er rammen om erhvervsmæssige formål. Normalt accepterer myndighederne forholdsvis vidtgående samarbejde mellem “ideelle” foreninger og “kommercielle” erhvervsdrivende virksomheder under forudsætning af, at økonomi og ledelse er klart adskilt, at virksomheden ikke har bestemmende indflydelse i foreningen, og at der ikke overføres midler fra foreningen til virksomheden, men gerne omvendt.

En frivillig forening skal registres i “Foreningsregistret” under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt hos SKAT som “frivillig forening”.  Se mere om stiftelse af en almennyttig forening 

Holdingselskab

Hvis I på længere sigt finder ud af at formålet med virksomheden bliver at etablere andre aktiviteter, så kan der med fordel etableres et holdingselskab som fungerer som moderselskab til de enkelte aktiviteter. Etableres der en virksomhed skal stifterne være opmærksomme på at der er påkrævet revision af regnskaberne, hvilket for små aktiviteter kan være en unødvendig omkostning. Fordelen ved denne løsning er som det fremgår af nedenstående figur, skulle aktivitet A komme i økonomiske problemer, kan det del lukkes ned uden at det påvirker de øvrige aktiviteter. Overskud fra aktiviteterne kan kanaliseres på til holdingselskabet til fremtidige investeringer. Få juridisk rådgivning omkring et eventuelt holdingselskab.

 

Proces

Når I har stiftet jeres fællesejede virksomhed og fået sat ord på jeres grundfortælling, er opstartsgruppen blevet afløst af en bestyrelse. De næste skridt er kvalificeringen af ideen med den første bygning men også at drifte virksomheden.

At drifte virksomheden vil i den første stykke tid betyde at fremskaffe den nødvendige økonomi, der skal til for at kunne realisere målet om at skabe liv i den første bygning. Derfor vil det næste stykke tid byde på opgaver, hvor der skal involveres og kommunikeres om grundideen, så (endnu) flere køber anparter/andele eller skyder midler ind i fonden.

Samtidig skal I bearbejde forretningsplan, finansieringsplan, driftsbudget og årshjul mm. Dette arbejde påvirkes også at fremdriften af kvalificeringen af ideen med den første bygning. Her er det i første omgang vigtigt at få et overblik over gældende planer og behovet for tilladelser. Dialoger med kommunen vil være gode at bruge tid på her. Hvor lang tid denne proces tager, er svært at sige, da det er hér I virkelig graver ned i ideen sammenholdt med den konkrete bygning. Derfor kan der dukke uventede ting op, som I skal tage stilling til.  

 

Redskaber